Om mig & Kennel Steufer


Om Mig


(Teksten er skrevet i år 2020)

Jeg hedder Malene, er 43 år gammel & bor i en lille by der hedder Gedved, imellem Horsens & Skanderborg.

Jeg bor på en meget gammel nedlagt landejendom, sammen med min kæreste gennem 20 år. Vi har ingen børn sammen, men jeg er så heldig, at min kæreste har børn som dog nu er voksne børn.

Jeg har arbejdet i rigtig mange år som portræt fotograf.

Nu arbejder jeg hos Lund Dyreklinik, i Lund ved Horsens.

Jeg har altid haft hund og har altid interesseret mig rigtig meget for hunde.

Da jeg var barn havde vi i hjemmet hunderacen Cockerspaniel, men min drøm fra barns ben har altid været at få racen Schæfer, det er der mit hjerte altid har været. Da jeg var 11 år gammel og år frem, passede jeg altid genboens schæferhunde, gik ture med dem og tog dem til dyrlæge med bybussen hvis de skulle det... Jeg elskede de hunde. (Se sort/hvid foto af mig og genboens hunde, Tarzan & Benjamin - længere nede på denne side)

Jeg fik min første Schæferhund da jeg var 19 år gammel.

Schæferhunden er ikke kun smuk, men også meget intelligent...

Idag har vi tre Schæferhunde herhjemme...

- Qato som er Højavl, på 11 år - han indgår ikke i min avl.

- Vulkan som er grå, på 3 år - som pt. heller ikke indgår i min egen avl, da han har samme mor som min nuværende og eneste avlstæve. Min plan med ham er dog at han skal avlskåres, så han kan bruges i avl hos andre kenneler der skulle have interesse for det.

- Bali som er grå, på 2 og et halvt år - som er min avlstæve og selvfølgelig derfor indgår i min egen avl.

Vi har også tre katte her i hjemmet...

Jeg har igennem tiden sagt farvel til tre schæferhunde også.

Schæferhunden er en fantastisk familiehund, samtidig med den også er meget vagtsom. Den er også super dejlig at arbejde med i træning. Jeg træner selv på højt plan med to af mine hunde" Vulkan & Bali".

Jeg træner IGP program i Schæferhundeklubben, som jeg synes er rigtig spændende. Og træner selv i både "Kreds 34 - Horsens" og "Kreds 64 - Them".

IGP Program består af tre discipliner:

Gr.A  (Spor)

Gr.B  (Lydighed)

Gr.C  (Forsvarsarbejde)

Da jeg har fået mig to rigtig gode og sunde hunde, ville jeg prøve at gøre en af mine drømme til virkelighed, nemlig lave min egen kennel. Det er & bliver dog kun stueopdræt.

Jeg synes det vil være spændende at kunne være med til at forbedre racen og ikke formere den. Hunden skal være sund både i helbred og i hovedet. Den skal kunne fungerer både som sportshund, såvel som familiehund. 

Jeg er  DKK uddannet opdrætter & er medlem af både Dansk kennel klub (DKK) & Schæferhundeklubben for Danmark.

Tarzan - mig ca. 13 år gammel & Banjamin

Tarzan - mig ca. 13 år gammel & Banjamin


Om Kennel Steufer

Kennel Steufer er en helt ny opstartet Kennel...

(Stue opdræt)  Opstarts dato: d. 1. Nov. 2020.

Hos Kennel Steufer sættes der stor fokus på schæferhundens sundhed & brugsegenskaber, samt et sundt væsen, der kan fungerer både som sportshund såvel som familiehund.

Der avles KUN på avlskårede hunde eller hunde der vil blive avlskårede med brugshunde prøve.
Samt bliver der KUN avlet på A & B hofter og 0 i albuer. Hvalpene vil være avlet efter DKK & Schæferhundeklubben for Danmark´s avlsanbefalinger.

Jeg har taget Opdrætter uddannelsen ved DKK & kan derfor kalde mig for, DKK Uddannet Opdrætter.

Hos Kennel Steufer sælges hvalpene med:

- Halsbånd

- 2 kg Gamedog hvalpe foder

- 3 x ormekur behandlinger

- 1 vaccine

- Hvalpen vil være micro chippet

- Sundhedsbog & sundhedsattest

- EU Pas

- DKK Stambog

- DKK købskontrakt & garanti

Kunne du være interresset i hvalp fra mig, er du altid mere end velkommen til at kontakte mig og få en snak og svar på eventuelle spørgsmål. Jeg står altid til rådighed med gode råd & vejledning.

Se også under MENU & "Min hvalpe politik"

Se under MENU - Kontakt mig

Følg Kennel Steufer på Facebook & Working-dog,

Se Menu - Links

Del siden