Venteliste til hvalp:
Det er muligt at blive skrevet op på venteliste. Hos Kennel Steufer tages der IKKE gebyr/depositum for dette, det er ganske gratis at stå på venteliste hos mig.
Ønsker du at komme på ventelisten, sker dette kun ved telefonisk eller og helst personlig kontakt.
- Læs venligst dette igennem -
Du kan komme på venteliste til en hvalp før den er født. Står du på ventelisten, vil jeg give jer besked så snart tæven er parret, samt om den viser synlig drægtig på scanningen ved dyrlægen efterfølgende, når dette kan ses.
Du vil også få besked så snart hvalpene er født... Og vil kunne følge med i alle begivenhederne fra starten.
Du/i skal dog være opmærksomme på at en parret tæve kán gå tom for hvalpe. Samt hvis i ønsker et bestemt køn, kan der være mulighed for at dette køn ikke bliver født eller der ikke er nok antal hvalpe af dette køn til alle på ventelisten kan få det ønskede køn.
De første 3 uger af hvalpens levetid er der ingen barselsbesøg hos mig, da det er vigtigt at hundemor og hvalpe får ro i den periode... Men på min Facebook side og i min Facebook gruppe, vil jeg løbende opdaterer så du ikke går glip af at følge med. Er du ikke på Facebook, sender jeg selvfølgelig gerne sms beskeder eller mails til dig istedet.
Efter de første ca. 3 uger, er du velkommen til at komme på barselsbesøg ved nærmere aftalte tider. Det mest normale er, at barselsbesøg foregår en gang om ugen, enten i weekenden eller om aftenen, indtil de er 8 uger og klar til afrejse. Men det aftaler vi til den tid.
For min sikkerhed som opdrætter og jeres sikkerhed som køber, vil jeg rigtig gerne høre lidt om dig/jer. Jeg er kun interesseret i at vide at mine hvalpe får det godt og at du får den hvalp der passer bedst lige til dig.
- Bor du/i, i hus/lejlighed
- Hvad er din/jeres erfaring med hunde
- Hvorfor du/i gerne vil have hund og evt. netop denne race
- Ønsker du/i en tæve eller han hvalp
- Har du/i børn (evt. alder)
- Hvor meget skal hunden være alene i hverdagene.
- Er det udelukkende familiehund du/i søger eller skal der trænes brugshundesport med den (eller kun træning på hvalpehold)
- OSV...
Jeg skal udover disse vejledende oplysninger også bruge din/jeres kontakt oplysninger.
- Fulde navn
- Post nr. & By
- Telefon nr.
- e-mail adresse
- ønske om hanhvalp eller tævehvalp
- evt. ønske om farve: Grå, Hel Sort eller Sort/gul (Dog ingen garanti for at dette kan opfyldes)
- Langhåret hvalp ( Dog ingen garanti for at dette kan opfyldes)
Kontakt mig gerne, for en nærmere snak, råd og vejledning, samt for at få svar på eventuelle spørgsmål.
OBS!
Pr. dags dato (7/2-2021) Regner Jeg ikke med at have hvalpe før engang ca. hen i år 2022.
Se også under "Min hvalpe politik" i Menu linjen